Blog Image

Dagens Opskrift / tip

Dagens opskrift

Her lægger jeg nogle af de mange opskrifter som jeg finder på ud.

Hjemmelavet Roquefort

Ost Posted on 21/01/2017 14:55

Roquefortost er lavet af fåremælk og blåskimmel, pennicilinum roquefortii og er ikke helt gratis, men du kan lave din egen, danske version selv:

Du skal bruge piskefløde, sødmælk og nogle skiver roquefortost. Mængderne er ikke så vigtige.

Metoden er enkel: Bland det hele i en skål, dæk det til og lad det stå på køkkenbordet. Rør i det hver dag indtil det er blevet passende tykt. Smid det over i en si og lad vallen dræne af.
Herefter kan du smøre det på brødet eller lade det lagre ved max. ti grader.

Mange vil foretrække at tilsætte salt når den er færdig og det kan du også gøre.



Roastbeef

Oksekød Posted on 21/01/2017 14:49

Mange tror at roastbeef er meget dyrt og en stur, stur videnskab at lave, men her er en metode der gør det pærelet.

Tidsforbrug, alt i alt: Ca 40-50 minutter + 1-2 timers hviletid inden.

1: Salt kødet grundigt og lad det ligge en time eller to i køkkentemperatur.

2: Kog en gryde vand og smid kødet deri. Lad det koge 15-20 minutter inden du slukker og lader det trække lige så lang tid. 15+15 minutter giver rødt kød mens 20+20 minutter giver gennemkogt.

3: Tag kødet op, lad det dryppe af og steg det nogle minutter på grillen eller i ovnen på grill ved ret kraftig varme så det får en stegeskorpe.

4: Lad det hvile uden tildækning i ti minutter inden du skærer det ud.

Tilbehør: Stegte kartofler, f.eks. pommes frites eller hasselbalckkartofler og hjemmelavet bearnaisesauce