Løjserbrød er ekstremt fiberholdigt sundhedsbrød. Vi køber
ikke brød ved bageren, men bager selv i stedet. Det er billigere og bedre og
forresten også ret hyggeligt. Virkningen på mavens funktioner er så god, at vi
ikke vil undvære brødet.
Bageteknikken er udviklet af GentlemanLøjseren over en
periode på knap 20 år. Der benyttes maskine til æltningen.
Tilberedelsestid: ca 98+5 minutter
Tilbehør: Smør eller hvad du nu har lyst til
Ingrid Jensen – til 2-3 brødre
Grunddej:
Evt. ca 1 æg
ca en ærtestor klump gær eller surdej (tørgær er en nødløsning, der ikke virker helt
så godt)
ca 1 tsk. honning (En nødvendighed for at få gæren til at
virke. Kan til nød erstattes med sukker)
ca 1½ spk salt
godt ½ liter vand (Det er vandmængden der afgør hvor meget
dej, der bliver) man bruger 8 dl vand til 3 mellemstore bageforme
ca ½ – 1½ kg hvedemel
ca 0 – 1 kg speltmel efter behag. Det grove er bedst i
smagen, men bager dårligst
40 cm bagepapir
Tilsætninger – kan blandes frit eller tilsættes samlet. Jeg
plejer at bruge det meste af det hver gang
½-1 håndfuld hvedekerner (Evt, skårne rugkerner, men de skal
varmes i vandet for ikke at blive for hårde)
½ håndfuld solsikkekerner
½ håndfuld hørfrø
Evt. ½ håndfuld klid
Evt. færdigingredienserne til stenalderbrød
Drys, f.eks. birkes eller sesamfrø
Der kan yderligere peppes op med revet ost, fintskårne løg,
paprika og hvad man ellers skal have smidt ud af køleren.
Fremgangsmåde:
Vandet varmes til godtogvel håndvarmt – dette et noget mere,
end man normalt anbefaler, da det afkøles en del af tilsætningerne
Vandet, honningen, tilsætningerne og saltet blandes sammen
Ægget røres i
Gæren røres i
Melet tilsættes – begge slags – og der æltes, til dejen
slipper skålen
Hæver i ca 15 minutter ved stuetemperatur (Og lad nu være
med at slæbe den ind i stuen, hvis der er samme temperatur i køkkenet)
Æltes til den er flad og fast igen og formes til brød, der
lægges klods op ad hinanden på pladen. Brødene ridses på tværs eller lidt på
skrås, så de ikke vælter udad, når de
hæver. Brug bagepapir og stil helst pladen på ovnen.
Hæver mindst 1 time med et rent viskestykke over ved køkkentemperatur, hvis
den ikke er for meget under 20 grader.
Tænd for ovnen på ca 235½°, tag viskestykket af og spray 1
dobbelthåndfuld vand jævnt ud over brødene. Drys kommes på.
Når ovnen er varm, senest efter 5 minutter, sættes pladen
ind på nederste rille. Samtidig hældes det meste af det overskydende vand FORSIGTIGT
fra. På dette tidspunkt er brødene meget ømfindige, og selv små stød kan få
hævelsen til at falde noget.
Bager i 18-18½ minutter til de er jævnt gyldne. Evt, kan du
bruge varmluftfunktionen de første og sidste 5 minutter for at få hævningen og
kuløren perfekt. Efter 5 og 10 minutters bagning oversprayes brødene med vand.
Sæt risten på komfuret og tag pladen med brødene ud og sæt
den på risten. Overdækkes med rent klæde
Efter 5-6 minutter hældes brødene med bagepapiret over på
risten. (Denne fremgangsmåde sørger for at de ikke tørrer indeni; de skal være
lidt svampede… altså brødene, ikke kokkene)
Først når brødet er helt koldt, kan det kommes i fryseposer.
Det kan fryses, sættes i køleskab for længere holdbarhed, eller spises over 2-3
dage.
Og så må der smovses. Men lad nu være med at skære flere
skiver af det varme brød, end der spises på et øjeblik; både brødet og skiverne
bliver meget hurtigt tørre, når de er varme. Tag hellere spækbræt & kniv
med ind og skær på gerningsstedet.
Tip: Så snart mit brød er daggamelt, rister jeg det når jeg
serverer det. Det smager simpelthen skønt.
Rengøringstip: Hvis du sætter det brugte bagegrej i blød i
vand UDEN opvaskemidler til brødene er færdige, vil gæren løsne meget af dejen,
så den er nem at få af.
Hundeejertip:
Løjserhunden er ret vild med brødet. Han står og tigger, når det tages
ud af ovnen.
Hundeejertip 2: Jeg opbevarer det færdige brød i fryseposer.
Når posen er tom, stikker jeg den i baglommen og har så altid en hundepose med.
Ganske gratis. PS: Lad nu være med at bytte om, så du bruger posen som
hundepose først!
Frysetip: Hvis du lægger brødet i fryseposer mens det stadig
er lunt, og fryser det ned med det samme, kan det tøs op i posen i
microbølgeovnen, overhældes med vand og “bages” i 10 min i 220 grader
varm ovn. Så får du pseudo-nybagt brød.