Blog Image

Dagens Opskrift / tip

Dagens opskrift

Her lægger jeg nogle af de mange opskrifter som jeg finder på ud.

Suppe med kylling og grønt

Suppe Posted on 18 Sep, 2018 13:49:57

Suppe med
kylling og grønt

Ingredienser:

1 1/2 ltr hønseboullion

2 Gulerødder i tynde strimler

1/2 lille finthakket spidskål

1 fint hakket løg

2 fed hvidløg

3 tsk Sambal Olek (stærk chilisauce kan undlades)

3 spsk soya

3 spsk risvin eller vermouth

Honning, salt.

Maizena til fortykning.

Forårsløg til pynt

Kyllingebryst

Ingefær

Kød & Grillkrydderi

Nudler

Sesamfrø

Solsikkekerner

Fremgangsmåde

Rist sesamfrø og solsikkekerner i wokken.

Skær kyllingen i tern og rist dem hurtigt i karry sammen med
sesamfrø og solsikkekerner. Tag det op.

Kog bouillonen op.

Resten af ingredienserne til suppen puttes i på nær spidskålen
og smages til med blandt andet honning.

Fortykkes efter ønske.

Tag noget suppe fra og blødgør nudlerne i.

Derefter puttes spidskålen og kyllingestykkerne i umiddelbart
inden servering .

Personligt tager jeg et par suppeskefulde fra og koger Sambal
Olek i. Så serverer jeg det ved siden af så vi, der kan lide stærkere mad, kan
krydre suppen med den.



De 5 grundsmage: Surt, sødt, salt, bittert og umami

Tips og tricks Posted on 18 Sep, 2018 13:47:31

Faktaboks, mest for uøvede: De 5 grundsmage: Surt, sødt, salt, bittert og umami.

SALT: Smagen af salt kommer hovedsageligt fra natrium, som er en del af almindeligt bordsalt (natriumclorid, NaCl). Salt forstærker smagen af de andre grundsmage. Mad, der smager salt, fx skinke, chips og suppe, er ofte blevet tilført salt.

Vi kan ikke leve uden salt, og evnen til at smage salt er med til at sikre, at vi får nok af det. Men for meget salt i maden eller drikken kan vi ikke lide – tænk blot på en mundfuld havvand.

SØDT: Slik, honning og solmodne jordbær smager sødt, fordi de indeholder sukker.

Sukker findes i forskellige udgaver, og nogle er sødere end andre. Fx er frugtsukker (fruktose) sødere end mælkesukker (laktose), og det kunstige sødestof aspartam langt sødere end frugtsukker.

Sukker giver energi til kroppen, og sødt kan vi lide fra fødslen, fordi det er tegn på masser af lettilgængelig energi. Modermælkens sødme får babyen til at opleve velbehag og motiverer til at drikke mere.

SURT: Citron, yoghurt og umodne æbler er sure, fordi de indeholder syre. Syrer, fx citronsyre, mælkesyre og eddikesyre, er det, der smager surt.

Surt er tit et tegn på, at maden ikke er sikker at spise, fx det sure æble, som ikke er modnet nok og derfor ikke er fyldt med energi (i form a frugtsukker), eller den sure mælk, der er blevet dårlig og risikabel at drikke.

Med tiden vænner vi os typisk til den sure smag og lærer at værdsætte den. Sammen med sødt kan surt smage godt, som i appelsin, syltede asier og sur-sød sauce.

BITTERT: Nyfødte kan ikke lide bitter smag. Hjernen afviser det, der smager bittert, fordi bittert ofte er et signal om, at maden er giftig eller fordærvet. Smagen af bitter kommer fra bitterstoffer i maden. Der findes mange slags bitterstoffer, fx glucosinolater i kål og kinin i tonic. Med tiden kan vi vænne os til at værdsætte den bitre smag, når vi oplever den sammen med ting, som kroppen reagerer positivt på, fx koffein i kaffe, alkohol i øl og umami i oliven.

UMAMI: Umami er japansk og betyder “god smag”. Umami kan være svær at sætte ord på og genkende. Umami giver oplevelsen af mundfylde, kødkraft og velsmag.

Der er umamismag i fx bacon, ketchup, parmesan, asparges og hønsekødssuppe. Umami er primært smagen af aminosyren glutamat.

Smagen af umami er et signal til kroppen om, at maden indeholder protein, som kroppen skal bruge. Der er især meget umamismag i mad, hvor glutamat er tilstede sammen med frie nukleotider, fx lagret parmesan, makrel i tomat, tørret, saltet og røget kød og fisk, og retter, hvor kød og grønsager er kogt sammen.