Kylling er dejligt kød når det ikke er tørkogt/stegt.
Tilberedningstid i alt ca. 30 minutter. Fryse og mikrobølgeovnsegnet.
Ingredienser:
Kyllingebryst
Mælk
Løse ris
Karry
Smør
Mel
Bouillonterninger
Tidsplan: Hvis du skal spise klokken 18 skal du følge denne plan:
17:30 Tænd for vandet til risene
Tænd for kyllingekødet. Der skal være vand nok til at dække men ikke mere.
Låg på.
Skru ned for kyllingekødet
17:35 Når vandet til risene koger, kommer du ris i. Der skal være en lille top af ris
over vandet. Ryst gryden så toppen jævnes ud og al risene er dækket af vand
og læg låg over.
Sæt uret på 12 minutter og skru ned når det koger.
17:40 Smid en god klat smør i gryden sammen med 1/3 af karryen.
Lad det smelte, tilsæt melet og rør til det er blandet.
Tilsæt mælken lidt ad gangen. Det skal koge helt før du kommer mere i. Rør.
Til sidst tilsætter du noget af kogevandet fra kyllingen.
Kom bouillonterninger i.
Når kyllingen har kogt i ti minutter under låg, slukker du men lader det
stå i yderligere ti minutter med låget på.
17:45 Kom yderligere 1/3 af karryen i sovsen.
Sluk for risene efter 12 minutter i kog men lad den stå med låg på.
17:55 Tag kyllingen op af vandet og skær den ud i passende stykker.
17:59 Læg kødet i sovsen sammen med sidste tredjedel af karry. Smag til.
Rør en enkelt omgang i risene for at løsne dem.
18:00 Servér.
Velbekomme.