Blog Image

Dagens Opskrift / tip

Dagens opskrift

Her lægger jeg nogle af de mange opskrifter som jeg finder på ud.

Tip om balltips

Oksekød, Teknik og metoder Posted on 09/02/2020 09:19

Balltips er den bedsste udskæring af okse, jeg kender. Fjern sener men ikke den flade sene, der dækker den ene side. Den skal ridses.
Herefter gourmetsalter du kødet og den sidste time før stegningen skal den pensles med en blanding af soya, hvidløg, krydderier og æblecidereddike.
Efter et kvarter for fuldt blus i grillen skal den penslet med samme blanding, nu også med olie i, og der skal skrues godt ned.
Derefter en halv time på svag varme til centrumstemperaturen er 54 grader.
Så 15 minutters hviletid.

Det gav den saftigste og mest velsmagende oksesteg, jeg nogensinde har fået



Gourmetsaltning

Teknik og metoder Posted on 03/01/2017 16:37

Ifølge fysikkens love vil saltning af kød trække væske ud af det. MEN hvis kødet ligger mere end 45 minutter efter saltningen, når der en proces i gang i kødet så det bliver betydeligt mere mørt og saftigt.

Så hvis du skal tilberede en bøf af et helt stykke kød er det en god ide at salte den en time inden og lade den ligge ved køkkentemperatur til den skal steges.

Hvis der er tale om en hel steg bør den ligge et par timer.

En flæskesteg gourmetsaltes på kødsiden mindst 2-3 timer før den skal over. Saltningen mellem sværene foregår lige inden stegningen.

Hvis du vil salte længere tid end et par timer, skal kødet på køl imens så det ikke fordærver